DERFOR ER BRN PÅ DAGSORDENEN
Der er brug for grøn strøm – og masser af den. Det stiller krav til, at vi kan transportere strømmen hen, hvor det skal bruges.
Elnettets udvikling har dog ikke fulgt med samfundets hastigt stigende behov for grøn strøm. Med en potentiel tredobling i elforbruget frem mod 2030 risikerer vi, at elnettet bliver flaskehalsen for den grønne omstilling og omstillingens store vækstmuligheder.
I dag udbygges nettet ud fra forpligtende interessetilkendegivelser og et dokumenteret behov – grundet nuværende lovbestemmelser kan hverken Energinet eller netselskaber påbegynde en tilkoblingsproces før – en proces, der kan tage op imod otte år.
Dilemmaet med årelange tilslutningstider og et hastigt voksende behov kalder på handling.
Ellers risikerer vi at stå med en flaskehals for både vores grønne målsætninger og ambitioner for grøn vækst i erhvervslivet.
Adgangen til grøn strøm har nemlig både betydning for mulighederne for at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser, at etablere og udnytte strøm fra vedvarende energikilder, samt at imødekomme forespørgsler fra virksomheder og industrier, der ønsker at omlægge deres produktion fra fossile brændsler til grøn strøm.
Ultimativt kan et utilstrækkeligt elnet hægte Nordjylland af både den grønne omstilling og de vækstmuligheder, den bringer med sig.
Det kræver, at vi vender vores tilgang på hovedet og sikrer rammebetingelserne for proaktiv udbygning af elnettet.
Vi er nødt til at få det lange lys på og komme på forkant med situationen. I sidste ende kan hverken klima eller samfund være tjent med, at vi sidder fast i en ”hønen og ægget-diskussion”.
Ny rapport bekræfter:
Elnettet står ikke mål med kommunernes ambitioner
Flere steder i Nordjylland har der været indikationer på, at vi er udfordret af kapaciteten i elnettet. Det kan en ny rapport udarbejdet af Aalborg Universitet for BRN nu bekræfte.
Rapporten analyserer belastningen af elnettet i kraft af den forventede fremtidige elektrificering og kommende etableringer af el-intensive virksomheder, som de nordjyske kommuner forventer frem mod henholdsvis 2025 og 2030.
På baggrund af analysen konkluderes det, at elnettet ikke har kapaciteten til at imødekomme de behov, som kommunerne har på tegnebrættet af eksempelvis etablering af nye vedvarende energikilder, etablering af Power-to-X-anlæg, strømanlæg på havnene og elektrificering af eksisterende el-intensive virksomheder.
Potentielle konsekvenser
Elnettet i Nordjylland risikerer at blive overbelastet i en sådan grad, at ledningen kan overophede eller endda smelte, hvilket øger risikoen for kortslutning og truer forsyningssikkerheden.
Har elnettet i nogle landsdele ikke kapacitet til el-intensive virksomheder, såsom i Nordjylland, skævvrides potentialerne for at tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdspladser.
Uden tilstrækkelig kapacitet, kan vi ikke udnytte Nordjyllands unikke styrkepositioner og gunstige forhold, eks. for produktion af grøn strøm, PtX– og CCUS-teknologier, arealer til større virksomheder m.m.
Brug for paradigmeskifte
For at komme behovet i forkøbet bør Regeringen og Folketinget…
Indstille til Energinet, at elnettet bør udbygges markant – jo før desto bedre.
Revidere lovbestemmelserne og rammebetingelserne for Energinet og netselskaberne, så der skabes bredere handlingsrum og fleksible rammer for proaktiv udbygning af elnettet.
Samles om en politisk plan for udbygning af elnettet med øje for den geografiske balance.
Tilvejebringe den nødvendige finansiering.
BRN OM INDSATSEN I PRESSEN
Flashback til folkemødet 2022
Der stilles endnu større krav til tempoet for den grønne omstilling og muligheden for at koble både store mængder vedvarende energi og ikke mindst mange og store forbrugere på elnettet.
Men kan elnettet overhovedet følge med vores grønne ambitioner og hastigt voksende behov?
Hvordan sikrer vi, at der i en nær fremtid er nok strøm i stikkontakten – både til borgernes elbiler og varmepumper og energitunge industrier og virksomheder?
Er løsningen en radikal forandring af vores tilgang til at udbygge elnettet, eller skal vi bare fortsætte som vi plejer – eller findes løsningen et sted imellem?
Og hvem har overhovedet ansvar for, at der handles?
Det søgte vi svar på, da vi satte strøm til højaktuel debat om elnettet på Folkemødet.