Artiklen er udarbejdet og udgivet i forbindelse med BRN’s årsrapport 2020
Hvad er viden værd, hvis den ikke bliver anvendt? Det skisma opsummerer i store træk formålet med de nye nationale viden- og erhvervsklynger. Klyngernes fornemmeste opgave er nemlig at styrke koblingen mellem forskningsmiljøet og virksomhedernes virkelighed – altså at gøre forskning til virkelighed, og viden til forretning.
Inden erhvervsfremmereformen havde Nordjylland, med betragtelig succes, formået at skabe et stærkt nordjysk klyngelandskab, som i høj grad var baseret på og understøttede centrale nordjyske styrkepositioner.
Med erhvervsfremmereformen i 2018 var det dog hensigten at reducere antallet af offentligt finansierede erhvervsklynger. Et nyt og strømlinet klyngelandskab skulle sikre færre overlap imellem klyngerne og samtidig øge kvaliteten af deres ydelser og aktiviteter. Ved at nationalisere klyngerne blev disse tilgængelige på tværs af hele landet, for alle relevante virksomheder og øvrige aktører uanset branche, sektor og type.
Nyt landskab, samme styrker
Siden vedtagelsen af reformen og frem mod den nye klyngekonsolidering i 2020 har processen været præget af stor debat om, hvor og hvordan klyngerne skulle konsolideres i nationale hovedsæder og tilhørende hubs rundt om i landet. Hvad skulle være tungen på vægtskålen?
Med tilstedeværelsen af ni klynger i Nordjylland, kan vi i højere grad være med til at være dagsorden-sættende
Fra BRN’s side handlede det om ikke at tabe et årtis gode arbejde med at opbygge stærke klynger samt at sikre en geografisk fair model, hvor der blev taget højde for de regionale styrkepositioner – en holdning som uddannelses- og forskningsministeren heldigvis delte og påpegede i processen.
Derved fik klyngerne de bedste forudsætninger for at løse deres opgave, og virksomhederne de bedste forudsætninger for at vækste på baggrund af vidensbaseret innovation.
Med en længere konsolideringsproces overstået, kan vi i Nordjylland være godt tilfredse med slutresultatet. Ni ud af de 14 klynger får placering i Nordjylland – otte som regionale hubs samt hovedsædet for energiklyngen.
Placering af nationale klynger i Nordjylland
What’s next?
Men hvad så nu? Hvad kan vi i Nordjylland forvente af de nye klynger? Det har vi spurgt Dorte Stigaard, innovationsdirektør på AAU.
For hende vægtede mulighederne ved de nationale klynger, højere end bekymringerne. Og så var det vigtigt, at Nordjyllands klyngearbejde ikke rykkede tilbage til start.
– De nordjyske klynger gjorde det rigtigt godt – for eksempel inden for energi, digitalisering og sundhed – hvor vi virkelig fik udviklet nogle markante nordjyske styrkepositioner, fortæller hun.
– De nye klynger står på skuldrene af alt det gode, som de tidligere regionale klynger havde opnået Vi kommer ikke til at skære noget fra af det, og vi har jo stadig mulighed for at arbejde på kryds og tværs i Nordjylland. Nu får vi bare en meget større bane at spille på og udvidet vores kreds af mulige samarbejdspartnere, lyder det.
Samarbejde er en streng i Nordjyllands DNA
De regionale klyngers hidtidige succes er heller ikke en tilfældighed, pointerer Dorte Stigaard. Nordjylland er nemlig kendetegnet ved, at aktører og sektorer samarbejder på kryds og tværs. Det er noget, der vækker opmærksomhed rundt omkring.
– I Nordjylland er vi enormt stærke til at arbejde ud af vores egne siloer. Så vi har et stærkt samarbejds-DNA og mindset – som på ingen måde er en selvfølge. Det er et slags velfungerende økosystem, hvor nogen kan noget, og andre kan noget andet, og hvor alle bidrager, fortæller hun.
Gennem de nationale klynger vil mange flere få øjnene op for Nordjylland, mener hun. Eksempelvis på det grønne område.
– Her har vi både en masse stærke virksomheder, et universitet af international kaliber og en offentlig sektor, som er helt indstillet på at være en ’driver’ i den grønne omstilling. En national klynge giver derfor mulighed for at spille Aalborg og Nordjylland endnu stærkere, og vise, at vi har en masse at byde på. Det kan tiltrække yderligere virksomheder og investeringer til Nordjylland, spår Dorte Stigaard.
En hjælpende hånd lige i baghaven
En af klyngernes helt centrale opgaver er at bygge broer og forbinde aktører på tværs af hele landet. Her er relationer og et lokalt kendskab afgørende.
Derfor har det også været vigtigt at sikre en lokal og regional tilstedeværelse af de nationale klynger, mener Dorte Stigaard.
– Det dur simpelthen ikke, at en klynge kun er ét sted i landet. Den er nødt til at have fangarme rundt omkring i hele landet, for at kunne bygge broerne. Med tilstedeværelsen af ni klynger i Nordjylland, kan vi i højere grad være med til at være dagsordensættende – særligt inden for vores styrkepositioner, slutter hun.
Med flere af klyngerne lige i baghaven glæder Dorte Stigaard sig derfor til at nedbryde endnu flere siloer til gavn for udvikling og vækst.