Skip to content

Debat

Mere konfetti over Nordjylland – tak!

Indlæg bragt i Nordjyske 31. oktober 2022
af Christine Lunde, sekretariatschef i BRN

Hvornår har du sidst været stolt af Nordjylland? Og vist det? Vi rykker helt vildt heroppe, men får aldrig rigtig fejret vores succeser. Måske burde vi kaste lidt mere konfetti ud over vores egne resultater, evner og landvindinger. Bare lidt?

Du kender ham godt. Ham nordjyden, der nærmest personificerer talemåden ’Den, der lever stille, lever godt’. Han er mådeholden. Underspillet. Og hverken til store armbevægelser eller uhæmmet begejstring – uanset hvor fine resultater, han hiver hjem. Man skulle jo nødig skulle blive for kålhøgen.

Sådan karikeres Nordjylland og nordjyderne ofte ude i landet. En generalisering med selvforstærkende effekt eller vice versa. Jeg kunne se det som tilflytter, da jeg i sin tid rykkede til Nordjylland fra Falster. Og jeg kan mærke det som tillært nordjyde gennem 17 år.

Det løjerlige er, at jeg gennem min karriere har fået en helt anden oplevelse af Nordjylland, som slet ikke passer med den herskende fortælling om ’Det ku’ være møj værre’ . Det gælder både i det private erhvervsliv og hos Business Region North Denmark – en samarbejdsplatform mellem de 11 nordjyske kommuner og Regionen.

Sandheden er jo, at nordjyderne også er ambitiøse, nytænkende, ærgerrige, løsningsorienterede og handlekraftige. Selvfølgelig er de det.

Det er bare svært at få sagt på klingende nordjysk. Langt sværere end at påpege, hvis noget er ’noe pullerværk og noe pangel’.

Stolthed er naturligvis en følelse, som skal bunde i noget – for nordjyderne pynter sig ikke med lånte fjer. Der skal være substans. Og du drømmer ikke om, hvor meget substans vi faktisk har i Nordjylland.

Vi har et erhvervsliv, som har specialiseret sig i at være ”produktions-Danmark”. Som drager nytte af Nordjyllands geografi og styrkepositioner, skaber arbejdspladser og finder løsninger, indgår i partnerskaber og skaber synergier. Og som i den grad har taget den grønne omstilling på sig.

Vidste du for eksempel, at Nordjylland fra 2015 til 2019 var den landsdel med størst udvikling i grøn omsætning? Og at vi er blandt de førende, når det gælder fangst, anvendelse og lagring af CO2, som er et vigtigt bidrag til at indfri de danske klimamål om 70% CO2 -reduktion i 2030 og som støtter op om Paris-aftalens målsætning om at reducere temperaturstigningerne globalt til 1,5 grader.

Vi har uddannelsesinstitutioner i international klasse, herunder verdens fjerdebedste og Europas bedste ingeniøruniversitet med 400 energiforskere, som i øvrigt er landets mest samarbejdende universitet. Derudover er vi den region, hvor flest unge vælger en erhvervsuddannelse.

Vi har et turismeerhverv, som har haft nogle svære år med ny turismefremmestrategi og en pandemi og alligevel har vist stor omstillingsparathed og er fortsat med at tiltrække turister. I årene 2019-2021 steg antallet af overnatninger i Nordjylland med 8,2 pct. mens det på landsplan fald med 4,3 pct. i samme periode.

 

Vi får tit at vide, at vi ikke er gode nok til at rette spotlyset mod det nordjyske. Sandheden er nok, at den karikerede fortælling om Nordjylland kræver, at vi gør mindst dobbelt så meget som andre landsdele for at blive anerkendt for alt det, vi har at tilbyde.

Christine Lunde

Sekretariatschef

Jow jow. Resultater har vi nok af heroppe. For slet ikke at tale om know-how, vilje til at lykkes og evne til at samarbejde.

Vi har for længst luret, at vi løfter bedre i flok. Vi har gjort “samskabelse” til en metode, før det overhovedet blev in.

Det nordjyske samarbejde på tværs af sektorer og brancher er traditionsrigt og uden lige. Jeg oplever ofte, at der kigges misundeligt mod toppen af Danmark, hvor vi nærmest per automatik finder sammen i fællesskaber om vigtige og til tider komplekse dagsordener.

Blandt andet har vi via et velfungerende samarbejde på tværs af kommunegrænser kunnet lave 1.344 matches mellem højtuddannede og nordjyske virksomheder i perioden 2020-2022. Det får ikke bare folk i arbejde. Det får også sat fut i en virksomheds vækst- og udviklingsmuligheder.

Men – og nu vender vi tilbage til ham vores jordbundne nordjyde fra før – hvis vi glemmer alle vores succeser eller bare afholder os fra at tale om dem eller vise dem til omverden, så ender det jo med at vi sander til heroppe i al vores jordbundenhed. Så forbliver vi fastlåst i en karikatur, der måske er mere til skade end gavn for os i sidste ende. Og som måske er mere rammende for fortid end nutid.

Vi får tit at vide, at vi ikke er gode nok til at rette spotlyset mod det nordjyske. Sandheden er nok, at den karikerede fortælling om Nordjylland kræver, at vi gør mindst dobbelt så meget som andre landsdele for at blive anerkendt for alt det, vi har at tilbyde.

Der er langt til Christiansborg, når vi skal trænge igennem for at forbedre rammevilkårene for Nordjylland såsom udvidelse af elnettet, elektrificering af jernbanen, energiinfrastruktur samt udvidelse af vejnettet som f.eks. den 3. Limfjordsforbindelse, Rute 26/34 (fra Hanstholm til Herning) osv.

I mit arbejde som sekretariatschef i BRN gør vi meget ud af, at Nordjylland ikke skal tilgodeses på grund af medynk, men fordi vi faktisk har ’know-how’, ekspertise og potentialer, der gør os relevante i en national og international sammenhæng. Vi har noget på hylderne, som i høj grad efterspørges og har værdi i et større perspektiv.

“Flashy” bliver vi nok aldrig. Og vi skal aldrig forsøge at ligne de andre landsdele, for Nordjylland er og bør forblive unikt.

Men som nordjyde – eller i hvert fald taknemmelig og velintegreret tilflytter – kunne jeg godt tænke mig, at vi bare en gang imellem rullede den røde løber ud og sørgede for at fejre os selv, hinanden og vores sejre. Og dryssede lidt mere konfetti og glamour ud over Nordjylland. Bare lidt.