Skip to content

Europæisk Green Deal giver grønne perspektiver i Nordjylland

Artiklen er udarbejdet og udgivet i forbindelse med BRN’s årsrapport 2020

EU’s månelanding. Sådan introducerede formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, den historiske aftale Green Deal i december 2019, som er den politiske ramme for et hav at støtteprogrammer.

Von der Leyens metafor er dog ikke helt på månen. For det er ganske vist astronomiske summer, som EU sætter bag aftalen.

7.500.000.000.000 kroner.

Investeringerne i aftalen skal ikke kun realisere målet om et klimaneutralt Europa i 2050, den er samtidig EU’s strategi for grøn vækst.

Målet og strategien realiseres dog ikke i Bruxelles, men i hele Europa. Derfor er der god grund til også i Nordjylland at rette blikket mod EU’s grønne aftale.

EU-kontoret har fundet luppen frem
Hos NordDanmarks EU-Kontor har man brugt lang tid på at gøre sig klogere på, hvordan den massive grønne aftale kan omsættes til konkrete grønne investeringer i Nordjylland.

 

I EU er man meget opmærksomme på, at viden, innovation og løsninger skal bredes ud.

Jens Christian Winther

Konst. direktør, NordDanmarks EU-Kontor

Regionen oplevede i årene 2015-2019 en vækst på 37 pct. i grøn omsætning – den største vækst i hele Danmark. Derfor er man på EU-kontoret også fuldt ud bevidste om, at det grønne område er en udtalt nordjysk styrkeposition og potentiel vækstdriver.

– Vi er meget opmærksomme på, at Nordjylland trækker i den grønne retning og gennem årene har udviklet et markant strategisk fokus på det grønne område. Det gør, at Nordjylland er enormt velforberedte til at udnytte EU’s grønne satsning som en løftestang for vores lokale og regionale ambitioner, fortæller Jens Christian Winther, konstitueret direktør for NordDanmarks EU-Kontor.

Han mener, at Green Deal en mastodont, som vi i Nordjylland skal og bør tage bestik af – både i virksomhederne, kommunerne og regionen.

– I Nordjylland har vi markante grønne styrker, og vi arbejder dedikeret for at udbygge den førerposition, for vi ved, at det er en katalysator for arbejdspladser og vækst. Derfor er det oplagt, at vi kigger mod EU og udnytter muligheden for at bidrage med viden og kompetencer den anden vej til et hungrende europæisk marked, siger han.

Grøn, grønnere, grønnest
Det styrkede grønne fokus i Bruxelles smitter af på alle områder, beretter Jens Christian Winther, og det har stor betydning for ens chancer, når man ansøger om støtte.

Det er dermed ikke kun i decideret grønne bæredygtigheds-, klima- eller miljøprojekter, man skal tale den grønne sag. Derfor arbejder samtlige af EU-kontorets konsulenter med at tydeliggøre de grønne elementer i alle projekt- og fondsansøgninger.

Og vil man endnu længere foran i køen til de eftertragtede støttekroner, bør man demonstrere samarbejde, enten på tværs af sektorer, kommune- eller landegrænser.

– I EU er man meget opmærksomme på, at viden, innovation og løsninger skal bredes ud – på tværs af brancher, sektorer og lande. Derfor er der eksempelvis rigtig god musik i initiativer som Green Hub Denmark og den nye nationale energiklynge Energy Cluster Denmark, hvor man netop har fokus på at skabe samarbejder på tværs af aktører. Heldigvis er det jo noget, vi er notorisk gode til i Nordjylland, fortæller Jens Christian Winther.

I Det er ikke nogen hemmelighed, at de færreste har lyst til at bo klos op ad en vindmølle, og det kan være svært for en kommune at placere dem.

Cecilie Lindstrøm

Konsulent, NordDanmarks EU-Kontor

Dét skal kommunerne og regionen holde øje med
EU-kontorets grønne budbringer i Bruxelles, konsulent Cecilie Lindstrøm, er i fuld gang med at dechifrere støtteprogrammerne for at identificere ansøgningsmuligheder for kommunerne og regionen.

– Vi læner os meget op ad, hvad kommunerne og regionen har af strategiske fokusområder – både enkeltvis og i fællesskab. Hvad interesserer dem, hvor oplever de udfordringer, eller hvor har de nogle helt særlige muligheder. Her er det grønne et nøgleområde, som spiller ind i rigtig mange relevante tematikker, fortæller hun og opremser mobilitet, biodiversitet, energi, klimatilpasning, cirkulær økonomi og meget mere som potentielle projektområder.

Særligt energiområdet følges tæt fra Bruxelles, og her har Nordjylland mange bolde i luften.

Et konkret projekt, der er ved at tage form, handler om, hvordan man kan integrere vindmøller, PtX- og solcelleanlæg i lokalsamfundet – noget, som Cecilie Lindstrøm vurderer, vil have stor interesse for de nordjyske kommuner.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at de færreste har lyst til at bo klos op ad en vindmølle, og det kan være svært for en kommune at placere dem. Derfor er det spændende at kigge på adfærdsaspekter omkring det, og hvordan de kan etableres mest hensigtsmæssigt for omgivelserne og lokalsamfundet, fortæller hun.

Generelt er Cecilie Lindstrøm overbevist om, at mange af de nordjyske indsatser potentielt kan kaste EU-støtte af sig, for eksempel indsatser på fangst, lagring og udnyttelse af CO2.

– Vi har jo et stort fokus på energi i Nordjylland, f.eks. igennem Grøn Energi Nordjylland og Green Hub Denmark, og senest markeret ved det nye nordjyske Vækstteam. Det er et område med stort potentiale – også vækstmæssigt – derfor er EU også meget interesseret i energiområdet, lyder meldingen fra Bruxelles.

Tilbage i Nordjylland er der hos Jens Christian Winther ingen tvivl om, at det offentlige med fordel kan kigge endnu mere til mulighederne i EU. Han er overbevist om, at investeringen vil komme flerfoldig igen.

– Det er lidt som en Pandoras æske, som det offentlige ikke har åbnet helt endnu. Men når de gør, står vi på EU-kontoret altid parate til at guide og hjælpe, slutter han.