Skip to content

PRESSEMEDDELELSE

Vagtskifte i formandskabet for Business Region North Denmark 

 

Per Bach Laursen, borgmester i Vesthimmerland Kommune, bliver ny formand for den nordjyske erhvervspolitiske samarbejdsplatform Business Region North Denmark (BRN). 

Bestyrelsen i Business Region North Denmark har rokeret rundt og udpeget en ny formand. Fremover har Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V) rorpinden i det tværregionale politiske samarbejde i Nordjylland. Det blev besluttet på et bestyrelsesmøde torsdag den 29. juni 2023.

Per Bach Laursen tager over fra afgående formand, Birgit Hansen (S), og ser frem til sin nye rolle i det brede nordjyske samarbejde, som forbinder erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner, brancheorganisationer, erhvervsfremmeaktører og mange flere..

Jeg glæder mig til at videreføre og styrke det gode arbejde i BRN,” siger den nye formand.

”Vi har en unik position i forhold til at skabe gode rammer for udvikling og vækst i Nordjylland og forfølge vigtige fælles mål, som gavner hele regionen, og som den enkelte kommune ikke kan gøre alene. Samarbejde er for mig fundamentet for at opnå gode resultater.”

Per Bach Laursen

Formand

BRN arbejder blandt andet på at varetage de politiske interesser på udvalgte dagsordner som forsvaret og grøn infrastruktur, herunder udvidelse af elnettet, grøn indenrigsflyrute, elektrificering af jernbanen og den tredje limfjordsforbindelse.

Birgit Hansen byder den nye formand velkommen på posten og bliver selv siddende i BRN’s formandskab som næstformand sammen med regionsrådsformand Mads Duedahl (V). Hun glæder sig til at fortsætte arbejdet i BRN og får samtidig mere tid til sine øvrige tillidsposter som medlem af KL’s bestyrelse, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg og bestyrelsesmedlem i en række lokale uddannelsesinstitutioner med flere. Og så er hun netop blevet udpeget af kulturministeren til bestyrelserne for henholdsvis Idrættens Analyseinstitut, Videnscenter for Folkeoplysning og Play the Game.

”BRN er inde i en god udvikling med en ny strategi, der i højere grad fokuserer på politisk interessevaretagelse på vigtige dagsordener for Nordjylland,” siger Birgit Hansen.

”Jeg glæder mig til at fortsætte som næstformand i BRN og ser frem til fortsat at styrke Nordjyllands fælles stemme og gøre den gældende i endnu flere sammenhænge og på en højere politisk klinge.”

5 korte om Per Bach Laursen
– 61 år
– Borgmester i Vesthimmerlands Kommune siden 2017 (V) og valgt til byrådet første gang i 2010
– Landmand og ejer af Lundgaard i Overlade, hvor han også bor
– Uddannet agrarøkonom
– Bestyrelsesformand for Udvikling Hærvejen og Handelsselskabet 35 A/S. Øvrige bestyrelsesposter tæller blandt andet Destination Himmerland, Erhverv Væksthimmerland og Fonden Made in Denmark.

5 korte om Business Region North Denmark (BRN)
– Etableret i 2015
– Unik samarbejdsplatform bestående af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland
– Arbejder for udvikling og vækst i hele Nordjylland med udgangspunkt fælles potentialer og udfordringer, for eksempel inden for grøn omstilling, infrastruktur, forsvar og kvalificeret arbejdskraft
– Bestyrelsen består af de nordjyske borgmester og regionsrådsformanden
– Direktionen består af de nordjyske kommunaldirektører og regionsdirektøren.

Kontaktoplysninger:

Per Bach Laursen
Formand BRN Tlf:20488742
Mail: pbl@vesthimmerland.dk

Birgit Hansen
Næstformand BRN
Tlf: 29163039
Mail: bihn@frederikshavn.dk

Mads Duedahl
Næstformand BRN
Tlf: 24402418
Mail: mads.duedahl@rn.dk