I forlængelse af det nye forsvarsforlig, der afsætter imponerende 143 mia. kr. til Danmarks forsvar, vil forligskredsen i løbet af dette efterår forhandle og indgå forligsperiodens første delaftale. Den er varslet til at omhandle værnepligtsområdet, tilknytning af medarbejdere samt tids- og kapacitetskritiske initiativer. Vi foreslår, at Danmarks forskellige landsdele i højere grad bliver tænkt ind som løsning på flere af Forsvarets udfordringer.

Vi forestiller os, at aftalen nødvendigvis skal indeholde konkrete politiske initiativer designet til at lappe erkendte ”huller” som beskrevet i kasseeftersynet, lave nye investeringer målrettet Forsvarets fremtidige opgaver og gerne en kombination af begge dele. Som repræsentanter for den eneste landsdel, der rummer alle Forsvarets tre værn, ser vi det som vores pligt at påpege en række forslag til, hvordan ”oplandet” i hele Danmark kan bidrage til styrkelsen af Forsvaret. 

Fra et patriotisk perspektiv skal enhver forsvarspolitisk delaftale i denne størrelsesorden være militærfagligt forankret og have værdi for samfundet. Man bør gennemføre politikker, der reelt efterspørges af Forsvaret, og hvis implementering skaber dynamiske effekter mellem Forsvaret og civilsamfundet. Forligskredsen bør f.eks. indtænke lokal tiltrækning på tværs af alle medarbejdergrupper, familieorienteret balance i sin tilknytningsstrategi og bedre mulighed for lokale samarbejdsaftaler mellem militære garnisoner og civile virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner.

I vores region er der plads til at udvide Flådestation Frederikshavn i et samarbejde med Frederikshavn Havn og flådestationen. Studiebyen Aalborg kan overvejes som nyt hjem for dele af søofficersuddannelsen. Forsvarets luftbårne logistiske muskler ved Air Transport Wing kunne i endnu højere grad arbejde sammen med sin nabo Aalborg Lufthavn. Og Trænregimentet på Aalborg Kaserner kan og bør udvides med flere logistikenheder og en sanitetskapacitet, hvis regimentet skal lykkes med at tilvejebringe tilstrækkelig logistik til Hærens kamp. 

Det påpeges i den forbindelse, at det er logistikken, der sætter de største begrænsninger i Ukraines forsvarskamp. Især inden for sanitetsområdet har Trænregimentet, Aalborg Universitet, UCN, øvrige uddannelsesinstitutioner og sundhedsfaglige virksomheder stor mulighed for at lave tværgående samarbejder til gavn for hele samfundet.

Vi vil dertil stille et konkret forslag, der vil øge trivslen – og dermed tilknytningen – blandt danske soldater og samtidig styrke sammenhængen mellem det militære og de civile arbejdsmarkeder: Med inspiration fra erhvervskandidatuddannelsesprogrammet foreslår vi, at man som konstabel, sergent eller officer skal kunne tage en civil uddannelse på samtlige niveauer (KVU, MVU og LVU), sideløbende med at man gør tjeneste i Forsvaret. Logikken er simpel: Hellere dele en soldat med en civil uddannelsesinstitution end bede denne vælge mellem det civile og det militære – et valg, det militære system for ofte vil tabe. Ordningen vil gøre det muligt at opretholde en fornuftig løn under uddannelse, mens soldaterne gives et meget håndgribeligt incitament til at blive i tjenesten, så længe de er i uddannelse.

Den nordjyske interesse er kort og godt, at man i kommende delaftaler tilsikrer en bedre anvendelse af lokale landsdeles styrkepositioner, når dette giver mening sammen med den militærfagligt forankrede udvikling af Forsvaret. I BRN er vi naturligvis optagede af at præsentere Nordjyllands styrkepositioner og er sikre på, at man i resten af Danmark tilsvarende har masser at tilbyde sin landsdels garnisoner og soldater.