Projektbeskrivelse

Incoming North Denmark er et initiativ, der har til formål at understøtte etableringen af en incoming funktion i Nordjylland, som i løbet af 2 – 3 år kan fungere på kommercielle vilkår, og som vil være bindeleddet mellem en lang række nordjyske turismeaktører og udenlandske rejsebureauer.

Der ønskes endvidere med initiativet at bidrage med ny viden samt identifikation af internationale vækstpotentialer i fem udvalgte lande, som kan anvendes til en strategisk destinationsmarkedsføring af Nordjylland.

Aktiviteter:

  • Udvikling af nordjyske pakkeprodukter rettet mod kortferiemarkedet
  • Test af pakkeprodukter overfor udvalgte udenlandske rejsebureauer gennem den nye incoming rejsebureau funktion.
  • Medvirken på udvalgte rejseworkshops/rejsemesser, hvor incoming rejsebureau funktionen kan præsentere de nordjyske pakkeprodukter over for rejsebureauer i det pågældende land.
  • Site inspections hvor udenlandske rejsebureauer inviteres til Nordjylland for at afprøve pakkeprodukterne
  • Presseture til Nordjylland for at skabe opmærksomhed omkring Nordjylland som feriedestination
  • Imagemarkedsføringskampagner i samarbejde med de udvalgte rejsebureauer

Se pressemeddelelse her

Projektets Formål

Det overordnede mål er at skabe øget turisme i Nordjylland ved at satse på nye målgrupper og nye rejseformer i forhold til den eksisterende turisme i Nordjylland.

Information

Tidshorisont

medio 2015 - ultimo 2017

Økonomi

BRN finansierer 330.000 kr. ud af et samlet budget på 1.110.000 kr. (29,7%)

Nøglepersoner

Lars Enevold Pedersen
Direktør, Samson Travel
lep@samson-travel.dk