Projektbeskrivelse
På initiativ fra det nordjyske turismeerhverv og i samarbejde med BRN og Vækstforum Nordjylland iværksættes arbejdet med at forøge midlerne til fælles nordjysk turismemarkedsføring fra 15 mio. kr. i 2018 til 50 mio. kr. 2020. Forøgelse sker efter en model, hvor 70% af forøgelsen finansieres af erhvervslivet mens de sidste 30% finansieres af det offentlige.
Som operatør er VisitNordjylland ansvarlig for at omsætte forøgelsen af midler til en markedskommunikationsindsats af høj kvalitet, der skaber stor synlighed for nordjysk turisme, og som skal sørge for, at flere turister i sidste ende vælger Nordjylland. Dette skal sikres gennem tæt dialog og samarbejde mellem en lang række aktører, herunder turismeerhvervet, de nordjyske turismeorganisationer, VisitDenmark mfl.
Aktiviteter:
- Satse på ”unikke selling points” og fyrtårne i kommunikationen til gæsten.
- Prioritere markeds- og målgruppevalg, der med højest sandsynlighed her og nu vil skabe den største vækst i nordjysk turisme - særligt Danmark og nærmarkederne, men også nye markeder, hvorfra der er god tilgængelighed via Aalborg Lufthavn.
- Skarpt segmenteret markedskommunikationen ud fra blandt andet interesser og sæson.
- Etablering af et advisory board med deltagelse af repræsentanter for de lokale turismeorganisationer og erhvervet.